HF Mosevang
 

Aktivitetskalender

Fælles arrangementer 2019:
 
Enkelte af arrangementer for foråret 2019 kan allerede nu sættes i kalenderen:

Mandag d. 18. marts
- General forsamling kl. 18.30 på Viby Bibliotek
 
Mandag d. 29. marts
- Mandag den 29. april besøger folketingsmedlem for Socialdemokratiet Jens Joel HF Mosevang. Jens Joel har knapt en time i foreningen, hvorefter han skal møde Aarhus-kredsen af Kolonihaveforbundet. Peter Gaard Sørensen og jeg vil gøre vores til, at overbevise Socialdemokratiet om, ikke at stemme for en ændring af Kolonihaveloven som regeringen har foreslået - se seneste nummer af Havebladet. Vi glæder os til at vise ham vores forening, og fortælle om, hvor vigtige disse bynære åndehuller er.

Lørdag d. 11. maj
- Standerhejsning kl. 10:00
- Arbejdsdag kl. 10:30-13:00 inkl. pølser og øl/vand.

Søndag d. 23. juni
- Loppemarked d. 23. juni kl. 13:00-15.30
- Skt. Hans på P-Pladsen v. Syrenvej kl. 18:00
 
 
Aktivitetsudvalget 2019:
NYT FRA AKTIVITETSUDVALGET
Jeppe Sølager Pedersen, Marianne Honore Andersen, Nina Pedersen Amdneh, Sanne Røge Gammelgaard og undertegnede har sat sig ned og tænkt nogle tanker omkring aktiviteter i Mosevang - ja lige bortset fra, at Nina og Marianne ikke kunne deltage den dag, men ellers.
Vi er nået frem til, at følgende arrangementer kunne være MEGA hyggelige. I får dem lige i kort form:
2. påskedag fra kl. 11.00: Påskehygge
23. maj fra kl. 17.00: Fællesspisning. Medbring din egen mad og drikke og spis den sammen med flere i en have i hyggeligt selskab. Også oplagt at dele forspirede frø den dag.
23. juni Loppemarked og Sankt Hans bål.
24. august fra kl. 13.00: Sommerfest. Festtelt, helstegt pattegris, øl og vin, kulørte lamper, fest til vi er trætte. Ikke gratis og kræver tilmelding.
Midt/slut september: Bytte stauder/frø inkl. konkurrence om højeste solsikke, tungeste græskar, største tomat, længste agurk...

Kom med gode idéer til andre arrangementer, meld dig i udvalget, byd ind, sig din mening - vi er her og vi er åbne for andre tanker.

Og en sidste ting: Der er altid vild hygge ved vejfesten på Erantisvej, så hermed en opfordring til andre veje at samle sig til en lille fest i løbet af sommeren.
 
Bestyrelsen håber på opbakning fra haveejerne i HF Mosevang ift. aktivitetsudvalget. Vi håber på flere frivillige og ikke mindst gode ideér til gode arrangementer for såvel børnefamilier som alle medlemmer i haveforeningen. 
 
Har du/I lyst til at deltage fra tid til anden eller som fast medlem af aktivitetsudvalget, så kontakt Sanne, have nr. 57 eller mød op søndag d. 14. april kl. 14:00 i have 60.